Fødselsdag i Brejning Genbrug:

Tirsdag i uge 8 i 2008, den 19. februar åbnede der en lille butik på 50 kvadratmeter i Brejning.

Vi er siden flyttet, udvidet et par gange så vi nu har en butik der er så stor så vi ikke behøver at komme ud og gå tur efter endt arbejdsdag.

I fredags, den 19. februar blev vi så 8 år, vores lille styregruppe på 5 personer synes det ville være en rigtig god ide at fejre denne dag, både for os frivillige , men så sandelig også for hele vores store kundekreds.

Vi besluttede at denne ene dag ville vi give 50% på alt i butikken, det eneste der ikke var til salg var alle vores frivillige medarbejdere som mødte op denne dag og servicerede kunderne.

Det blev en fantastisk dag, fra vi åbnede klokken 10, til vi lukkede klokken 17 var der fyldt op af købelystne kunder, en lille stilstand fra 12 til 13.30, men fra 10 til 12 kunne vi næsten ikke være i butikken på trods af over 800 kvadratmeter.

Vi var meget spændte på klokken 17, hvad havde omsætningen været denne dag hvor alt kun kostede det halve.

F.eks., normalt koster en sparkedragt 5 kr. En kunde kom hen til mig og spurgte om det kunne passe at hun kun skulle give 2.50 kr. for den, og det var jo korrekt.

ALLIGEVEL:

Klokken 17, Omsætning: 19.794,00 kr.

Tusind tak til alle vores trofaste og nye kunder, tusind tak til alle vores frivillige som stiller op når der er brug for det.

Også stor tak til vores kunder for fødselsdagsgaver, tak.

Tak til kassereren som kom med fødselsdagslagkager.

Det var så positiv og  dejlig en dag så det er godt der ikke er længe til vi fylder 9 år.

Mange hilsner og tak til alle for denne gode dag.

PÅ styregruppens vegne Rita Møller Nielsen.

 

P.S. skulle nogen ønske at være frivillig medarbejder i denne dejlige butik skal I være velkomne, indtjeningen er vigtig, men lige så vigtig er det sociale fællesskab vi har fået. Men der er altid plads til en til.